Young Sport Hero fra Recaro er en autostol der kan bruges fra 9 måneder og op til 12 år. Autostolen går altså ind og dækker 2 grupper, da den kan bruges fra i alt 9-36 kg.
Autostolen kan tilpasses i takt med at barnet vokser, og er komfortabel fra småbørn og helt op til skolealderen.
Til at starte med (fra 9-18 kg) sættes barnet fast med en 5-punktssele i autostolen. Efterhånden som barnet vokser, kan det indlæg der er i autostolen fjernes og barnet sættes så fast med bilens 3-punktssele.
Sædet er lavet i formskum for at give den bedste komfort, samtidig kan autostolen nemt indstilles til hvileposition.
Young Sport Hero monteres med bilens 3-punktssele, så det er ikke nødvendigt at have Isofix eller andet i bilen. Der er seleklemmer på autostolen, der gør det nemmere at fastspænde barnet i autostolen.
Autostolen er udstyret med ASP, der er et sidebeskyttelsessystem.
Desværre fik Young Sport Hero ikke noget godt testresultat, da den blev testet i 2015. Testresultatet lå på 42 %, og det er sikkerhedsmæssigt at autostolen ikke lå særlig godt (3 ud af 5 stjerner).
Autostolen er derfor ikke den mest optimale, og du kan med fordel se nærmere på nogle af de andre autostole.
ADAC test resultat for Recaro Young Sport HERO
Bedømmelse | Sikkerhed | Bruger-venlighed | Ergonomi | Kemikalier | Rengøring / Finish | 42 | ★★★ | ★★★ | ★★★ | ★★★★★ | ★★★★ |
---|
Klik her for at se den fulde testoversigt fra ADAC (FDM’s tyske søsterklub)
2 kommentarer
Hej Kristian,
Jeg søger en autostol til min datter i vægtklasse 9-36 kg. Jeg tænker denne eller Recaro Monza nova IS seatfix. Hvilken ville du vælge? Jeg kan se sidstnævnte scorer højst, men måske er jeg ikke så vild med mavepuden.
Kan Young sport hero også monteres med både sele og isofix. Det er nemlig vigtigt.
Vh. Mai
Hej Mai,
Nej den er kun til selemontering.
Hvis det SKAL være en 9-36 kg stol, så vil jeg se på en med mavepude.
Mvh