Psykologien bag gambling: Derfor elsker vi kasinospil

Photo of author
Skrevet af Redaktionen
· Opdateret

Flere og flere danskere spiller på online casino. Gambling er blevet en helt almindelig hobby for mange, og udbuddet af online casinoer på det danske marked stiger støt.

Men hvorfor er der så mange, som har taget gambling til sig som en hobby? Vi har alle hørt udtrykket “huset vinder altid”, så hvorfor bliver vi ved med at spille?

Her ser vi nærmere på nogle af de psykologiske grunde til, at mange elsker kasinospil.

Det er menneskelig natur at lede efter spænding

Det er helt naturligt for mennesker at søge spændingen. Vores hjerner kræver spænding. Og hvad er mere spændende end at tage en risiko?

Når man vælger at logge ind på et online casino, indbetale penge og starte et spil, så gør man det i håbet om at vinde, men velvidende at man kan tabe. Og det er en del af det, som tiltrækker os til kasinospil.

Muligheden for gevinster og følelsen i kroppen sekunderne inden et resultat afsløres giver os et adrenalinrus. Gambling minder på mange måder om ekstremsportsgrene som faldskærmsudspring og elastikspring, men ved gambling er der også spændingen ved det ukendte. At man måske forlader kasinoet med det dobbelte af, hvad man satsede, eller man måske mister hele sin indsats.

Selv hvis man kun satser helt små beløb, eller hovedsageligt spiller fordi man er underholdt af selve spillet, så får man alligevel et boost ved at vinde en lille gevinst eller få en heldig hånd i poker, eller en sejr i roulette. 

Man kan blive en del af et fællesskab 

Nogle foretrækker at spille på online casino helt alene, mens andre bliver draget af det sociale aspekt ved at besøge fysiske kasinoer eller spille kasinospil med venner og bekendte.

Mange møder nye venner omkring pokerbordet eller ved blackjack-bordet, og den delte oplevelse af at vinde eller tabe kan skabe en stærk forbindelse.

Ligesom ved andre hobbyer kan venskaber og chancen for at møde nye mennesker med fælles interesser være en motiverende faktor i at vende tilbage til kasinoet. 

En flugt fra virkeligheden – og drømmen om at vinde stort

Hvad nu hvis jeg vandt en formue?

Mange vælger at gamble for muligheden for at vinde en masse penge og ændre sit liv. 

Drømmen om den store gevinst kan være tillokkende, især for mennesker som ikke er tilfredse med deres liv.

Kasinobesøg kan hurtigt blive en flugt fra hverdagen og de bekymringer, som livet bringer med sig. At træde ind på et kasino med luksuriøse omgivelser, stemningsfuld musik og underholdende spil kan få en til at glemme sine bekymringer. I hvert fald midlertidigt.

Selvom man er klar over, at der er større chance for at man mister sine penge end at man vinder dem, så kan drømmen om ét heldigt spil nogle gange være motivation nok til at blive ved med at prøve. Og selv hvis man taber, kan en midlertidig pause fra stresset i hverdagen nogle gange være lige så tiltrængt.

Tidsfordriv kan blive en afhængighed

Gambling kan være en sund hobby, hvor man får lidt spænding, kan møde nye mennesker, og tage en pause fra den travle hverdag.

Samtidig er det også en hobby, som meget nem kan blive problematisk. Fordi gambling appellerer til din brug for spænding og håbet om at blive rig, er det også en hobby, som man meget nemt kan blive afhængig af.

Hvis man er ulykkelig i sit liv, så kan det være fristende at bruge alt for meget tid på et kasino for at distrahere fra hverdagens stress. Når man taber penge, kan man også hurtigt blive besat af at genvinde sine tab og blive ved med at spille, hvilket næsten uundgåeligt fører til yderligere tab.

Det øjeblik, hvor man går fra kontrolleret spil til risikospil og problemspil, bør man søge hjælp, så det ikke udvikler sig til ludomani. Det er vigtigt, at man altid er klar over, hvad ens motivation for gambling er, og hvis det ikke længere er på grund af underholdning eller socialt samvær, er det en god idé at tage en pause fra kasinospillene.

Vi elsker kasinospil fordi gamblingindustrien tilbyder os oplevelser, som vi psykologisk er på jagt efter. En pause fra hverdagen, sjov med nye og gamle venner, og spændingen ved det ukendte er alt sammen noget, som tiltrækker os til kasinoer.

Selv når vi ved, at huset altid vinder, så har vi stadig håbet om, at vi er en af de heldige. Så længe vi ved, at oddsene ikke er på vores side, og at vi aldrig gambler mere, end vi har råd til at tabe, så kan det være en udmærket hobby. Når det går fra at være en hobby til at være en afhængighed er det vigtigt at søge hjælp med det samme.