Et par gode råd til at håndtere din bil-økonomi

Photo of author
Skrevet af Redaktionen
· Opdateret

ANNONCE

De fleste vil våge og påstå, at det er dyrt at have bil. Hvis ikke det var fordi at man havde et absolut behov for at have bil, så ville man ikke have en. Det kan der også være noget om, for helt overordnet set, så koster det altså bare penge at have en bil. Men der er flere forskellige tilgange til at have bil, og til at håndtere det rent økonomisk. Det er her man kan være smartere end majoriteten, og altså sætte sig selv og sin økonomi op på en måde, så ikke det føles som en stor post.

I denne artikel kigger vi lidt nærmere på, hvordan man kan bære sig ad med sin biløkonomi – lad det være om man bør lease eller købe, hvilken bil man bør købe eller hvordan man behandle det månedlige budget til bilomkostninger.

Det er vigtigt at budgettere korrekt

Når man har en bil, skal man behandle denne økonomiske post som en hvilken som helst anden. Ligesom du afbetaler på dit huslån, husleje eller noget helt tredje, så skal du også betale af på dit billån, medmindre du selvfølgelig betaler den kontant. Det samme gælder hvis du vælger at lease, og det er altså ikke sikkert at du har råd til den bil du ønsker, selvom det umiddelbart ser ud til det på budgettet. Der er nemlig mange andre omkostninger forbundet til din bil, udover selve bilen. Her snakker vi selvfølgelig forsikringer, service, afgifter og reparationer. Det er disse ting der gør, at man ofte synes det er dyrt at have en bil, og er typisk noget man bliver chokeret over ved sit første bilkøb.

Overvej grundigt hvor meget du vil ofre på din bil

Af ovenstående grunde er det derfor også vigtigt at du gør dig nogle grundige overvejelser når det kommer til hvor meget du faktisk vil bruge på din bil. Det kan godt være, at det er lækkert med en ny og eventuelt også større bil, men det bliver hurtigt hverdag, og så kan du komme til at fortryde de omkostninger der er forbundet med bilen. Derfor skal man aldrig lade sig rive med.

Lease eller køb?

Det er blevet meget populært at lease, fordi man oftere kan få en ny bil, og så slipper man for at sælge sin gamle bil, hvilket ofte kan være et bøvl. Man slipper for at spørge sig selv: Hvad er min bil værd? – som kan være svært at vurdere hvis ikke man har forstand på biler, og så bliver det typisk den nemme udvej man vælger – nemlig at sælge til forhandleren.

Som hovedregel så giver det mest mening at lease, hvis man godt kan lide lidt dyrere eller nye biler, men går man ikke meget op i biler, og egentlig er tilpas i mindre eller ældre biler, så bør man købe.