Uro i kroppen kan påvirke søvnen hos både børn og voksne. Og denne uro kan have rod i mange ting, både fysisk og mentalt. Det kan både være en lidt for lang dag med lidt for mange nye indtryk og oplevelser. Dette gælder selvfølgelig mest børn, men mange voksne oplever faktisk det samme, hvis dagen har føltes lidt for overvældende. Derudover kan en dag med for lidt fysisk aktivitet give den samme følelse af indre uro. Kroppen mangler simpelthen at komme af med noget energi, inden den vil overgive sig til søvnen. I den modsatte ende af skalaen kan for meget fysisk aktivitet for tæt på sengetid ligeledes give uro i kroppen, som ikke har haft tid nok til at komme ned i gear igen.
Som at blive krammet i søvn
Flere og flere finder hjælp i de meget omtalte kugledyner. Det er dyner, som indeholder kugler af forskelligt, tungt materiale, og som derfor lægger sig tungt over kroppen. Denne tyngde har en beroligende effekt på de fleste.
Mange beskriver endda effekten af dynen til at være som at blive krammet i søvn. Måske også deraf kommer navnet på den danske producent af dynerne, Hugged.
Til hele familien
Uro i kroppen rammer både børn og voksne. Heldigvis findes der dog kugledyner til alle aldre. Vægten på kugledynen bestemmes ud fra personens kropsvægt, hvilket giver den bedst mulige effekt, da dynen så hverken vil føles for let eller for tung.
Men hvad er det så ved kugledyner, der har den beroligende effekt? Kort sagt er det sansestimuleringen. Din krop bliver mere bevidst om sig selv, og falder nemmere til ro, når den er udsat for let tryk over det hele. Det er lidt samme beroligende effekt som en køretur kan have.
Nogen har måske gjort sig erfaring udi bil-til-seng kunstformen. Denne øvelse udføres typisk, når barnet er faldet i søvn i autostolen på køreturen hjem, og man efterfølgende skal liste det ind i seng. Køreturens beroligende effekt kan hurtigt brydes af en lidt for larmende bildør, men situationen kan heldigvis reddes hurtigt igen med en kugledyne.