Cybex er det firma, der gør mest i mavepude stole og Cybex Pallas M er deres nyeste skud på stammen i 9-36 kg. klassen. Stolen er afløseren til Pallas 2 og har fået flere gode egenskaber.
Cybex Pallas M var med i maj 2015 autostol testen og fik her kun 60%. Dette skyldes bl.a den nye test, hvor der nu er kommet målere i maven på dukken og derved kan mavepudens belastninger måles.
Stolen monteres med bilens 3-punktsele, som skal igennem mavepuden.
Pallas M kan bruges fra barnet er 9 mdr. til 12 år, dog anbefales det, at barnet vejer mindst 12 kg. for optimal komfort og for at mindske risikoen for, at barnet falder ud.
Når stolen bruges i gruppe 1 – 9-18 kg – kan du få den i hvileposition ved bare et enkelt håndtag. Det er også i den periode du skal anvende mavepuden.
Stolen har LSP-system og vipbar hovedstøtte samt optimeret ventilationssystem for, at opretholde en behagelig temperatur.
Cybex Pallas M kræver en lang sele til montering og det er således vigtigt, at du undersøger om din bil er godkendt til stolen.
ADAC test resultat for Cybex Pallas M
Bedømmelse | Sikkerhed | Bruger-venlighed | Ergonomi | Kemikalier | Rengøring / Finish | 60 | ★★★ | ★★★★ | ★★★★ | ★★★★ | ★★★★ |
---|
Klik her for at se den fulde testoversigt fra ADAC (FDM’s tyske søsterklub)