Autostol i taxi, bus og fly

Photo of author
Skrevet af Christian Soelberg Due
· Opdateret

I taxi

Når det gælder taxi, er der ikke lovkrav om fastspænding af børn under 3 år i autostol. Men hvis udstyret findes i taxien, skal det bruges. Dantaxi har den service, at man kan forudbestille sin vogn + autostol, og betale et gebyr på 175 kr. oveni. Har man selv autostol med, tilbyder chaufføren at montere den.

Problemet er også det forsikringsmæssige. Hvis der sker noget med barnet ved en kollision, dækker taxiselskabets forsikring ikke, med mindre barnet er fastspændt i autostol.

I bussen

Hvis der er barnestol eller selepude til rådighed i bussen, skal børn fra tre år og op til 135 cm bruge det. Når børnehaven eller vuggestuen skal på bustur, skal børn fra tre år spændes fast, hvis der er sikkerhedsseler i bussen.

Børnene kan både bruge trepunktsele og hoftesele. Hvis der er trepunktseler, må skråselen ikke sættes under armen, men skal sidde over skulderen. Børn under tre år kan spændes fast med sele, men det behøver de ikke. Det kan f.eks. være svært at spænde barnet fast, hvis det ikke kan sidde selv.

Det anbefales, at institutioner eller kommuner, der skal på tur, bestiller busser med seler. Endnu bedre er det at tage selepude eller autostol med selv. Børnene sikres endnu bedre, hvis I selv tager udstyret med. Stort set intet sikkerhedsudstyr kan monteres i hofteseler, så undersøg på forhånd, om der er trepunktseler i bussen.

I fly

Det er ikke alle flyselskaber, der har velegnede sæder til din autostol til barnet på 1-2 år. Så det er en god ide at høre dit flyselskab, om I kan spænde autostolen fast til sædet, før I bestiller rejsen. Det er nemlig meget mere komfortabelt og praktisk, når barnet skal sidde, og forhåbentligt sove flere timer i en flykabine. Hos nogle flyselskaber kan autostolene spændes fast på sædet, så børnene kan sidde i deres egen autostol under hele turen- dette anbefales dog ikke til børn under 12 mdr.

Til børnene op til 10-12 kg. kan man typisk få en “baby cut” ved første sæde række. Det er en kasse, der ligner en lift, som kan spændes fast på fly væggen. Barnet kan så ligge heri (og være spændt fast) og kan således få en bedre søvn. Vi brugte selv sådan en, da vi skulle flyve til Thailand og vores søn sov fantastisk :O)

Hvis ikke du kan få fat i flyselskabet, så ring til handlingsselskabet – dem der tager sig af bagagen. Typisk er det Novia, men det kan du se på lufthavnens hjemmeside. Der er en liste over de selskaber, der flyver derfra, og en liste over hvilke selskaber, der tager sig af deres bagage.

Skal du køre i udlandet, kan du med fordel læse denne oversigt med autostol reglerne i udlandet.

Autostolen skal have denne godkendelse, før den må bruges i fly:

Autostol godkendt til fly
Detter indlæg er udarbejdet med støtte fra https://www.gratis-babypakke.dk/ – skal du snart være mor eller far, så kan du på siden se, hvor du kan få gratis babypakker 🙂