EU-rapport: Danmark kan gøre mere for børn i trafikken

Photo of author
Skrevet af Christian Soelberg Due
· Opdateret

Statens institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og Børneulykkesfonden har i dag udsendt en pressemeddelelse om en ny rapport fra EU, hvor Danmark kun scorer middelmådig smiley.

Rapporten er en sammenligning af 31 landes indsats for, at øge børns sikkerhed og nedbringe antallet af børneulykker. Danmark endte på en 20. plads og fik kun en samlet score på 31 stjerner, hvilket er hele 3 stjerner under gennemsnittet. For uddybning, kan pressemeddelesen læses her.

Hvorfor er det relevant på autostol bloggen?

EU-rapport anbefaler bagudvendt autostol til 4 års alderen

Et af de område, som Danmark scoret lavt i var passagersikkerhed – her fik Danmark kun 2 stjerner.

EU-rapporten anbefaler en række tiltag til, at øge sikkerheden og her er en af anbefalingerne, at der indføres en lov, der påbyder børn op til 4 år, at de skal sidde i bagudvendte autostole.

Det er ikke underligt, at det anbefales, da rigtig mange tests viser, at bagudvendte autostole er langt sikre end forudvendte autostole, hvilket bl.a. kan ses i denne video:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=sssIsceKd6U[/youtube]

Jeg er således helt enig i anbefalingen og er spændt på, at se om vi indenfor en årrække vil se en ændring i lovgivningen, så vi på et tidspunkt ser bagudvendte autostole i de fleste danske biler.

Der er dog allerede sket lidt.

Ny lov på vej

Der er allerede på EU-plan vedtaget en lov, der træder i kraft fra 2013. Den nye lov gælder dog ikke op til 4 års, men loven foreskriver, at der ikke kan godkendes babyautostole, der ikke kan bruges op til 15 måned.

Så der er gjort lidt for, at få børn til at sidde bagudvendt længere tid – 15 måneder er ikke lang tid, men det er en start.

Læs mere om den kommende lov her.

Loven er vedtaget (i-size) – læs her.

Autostol.dk hjælper gerne

Her fra Autostol.dk vil jeg også gerne hjælpe til, at vi i Danmark får øjenene op for de bagudvendte autostole, så de bliver mere almindelige i de danske babybutikker og derved øger antallet af bagudvendte autostole i de danske biler.

Derfor er der lavet en række artikler om bagudvendte autostole og jeg har lavet en hel sektion til emnet. Artiklerne finder du her og sektionen om bagudvendte autostole er her.

Derudover har jeg sendt en mail til Statens institut for Folkesundhed og Børneulykkesfonden for, at høre, hvordan vi kan samarbejde om, at øge kendskabet til de bagudvendte autostole og derved den øge sikkerhed som de giver barnet.

Min henvendelse betød, at jeg til Statens institut for Folkesundhed har skrevet en stor artikel om autostole og Børneulykkesfonden nu henviser til min hjemmeside.