Nania autostol – er autostole fra Nania et godt valgt?

Photo of author
Skrevet af Christian Soelberg Due
· Opdateret

Nania autostole er produceret af det franske firma Team Tex, som også laver autostole under andre mærket. Team Tex er dog ikke så kendt i Danmark. Men Team Tex er dem, der laver Ferrari og Fisher-Price  autostolene, som faktisk blot er deres Nania autostole, der har fået et andet look.

Nania er en billig autostol og jeg tror det er grunden til, at flere og flere efterspørger autostolene. En Nania autostol koster ca. 30% af, hvad en autostol fra Römer, Cybex eller Maxi Cosi.

Det er især Nania Beline 9-36 kg, som er populær ved Nania og derfor vil jeg lave et særskilt indlæg, der ser nærmere på denne stol.

Test af Nania autostole

Autostolene ser gode ud og det virker til, at de er lavet i gode materialer, men i de fleste Nania modeller, er der fundet et lidt forhøjet niveau af skadelige kemikalier – faktisk får de kun 3 ud af 5 stjerner i kemikalietesten udført i den store test af autostole.

Når jeg ser på test resultaterne af sikkerheden i autostolene bliver jeg en smugle bekymret. Der er dog en Nania autostol, der har fået 4 stjerner og det er Nania Be-One SP, hvilket skyldes, at det er en bagudvendt autostol og når barnet sidder bagudvendt er sikkerheden højere. De øvrige Nania modeller har kun fået 3 stjerner i sikkerhed og det kunne være bedre.

De fleste gode og sikre autostole på markedet får godt nok ”kun” 4-5 stjerner, men selvom, der kun er en stjerne i forskel, så kan der alligevel være stor forskel. Det skyldes den måde som testen er bygget op på, da hver stjerne dække over et interval på 20% og derfor kan der være næsten 40% i forskel på en stol med 3 stjerner og en stol med 4 stjerner:

Procentfordeling test resultater 1

– det er derfor vigtigt, at se på stolens samlet test tal (vises nedenfor som en procent). Læs mere om testen af autostole her.

Det som går igen i næsten alle test resultaterne er:

  • Øget stress niveauer i frontal kollisioner
  • Autostolene er svære at montere i bilen
Det er især den svære montering i bilen, som man skal være opmærksom på. Hvis du vil se nærmere på de enkelte modeller, kan du læse om dem her, hvor jeg viser test resultaterne.

Du kan se test resultaterne for Nania autostole her

Nania autostol modellerne

Klik på nedenstående links og læs mere om de enkelte modeller:

NANIA Be-One SP (64%)

NANIA Baby Ride (14%)

Nania Driver SP (36%)

NANIA Cosmo SP Isofix (56%)

NANIA I-MAX SP (50%)

NANIA I-MAX SP Isofix (54%)

NANIA Racer SP (52%)

NANIA Newline (48%)

NANIA Beline SP (46%)

NANIA R-WAY SP (54%)

NANIA R-WAY SP Isofix

NANIA Starter SP (52%)

NANIA Dreamfix SP (56%)

NANIA Price befix

NANIA Price Befix Lux

NANIA Cosmo LB

Konklusion – skal jeg købe en Nania autostol?

Det kommer an på, hvilken model du vil købe. Nania Be-one SP kan du sagtens købe, hvis det kniber med, at få økonomien til at hænge sammen. Det samme gælder med Nania I-Max SP isofix, da alternativet er en Recaro Young Sport og den er testet en smugle lavere. I-Max SP er således bedste bud på en 9-36 kg. stol uden mavepude.

De øvrige modeller får ikke en anbefaling herfra.