Autostol hvor – Et af de store hv-spørgsmål om autostole

Photo of author
Skrevet af Christian Soelberg Due
· Opdateret

Autostol hvor…” dækker ikke kun over, hvor i bilen autostol skal være placeret eller hvor man kan købe en autostol – det dækker over en lang række af de spørgsmål jeg modtager fra jer forældre og som jeg har svaret på i nedenstående.

Jeg får nemlig rigtig mange spørgsmål på autostol.dk – faktisk får jeg 100+ hver eneste uge – og tit er det lidt det samme i spørger om.

Derfor har jeg sat mig for at udgive nogle af alle mine svar som indlæg og på den måde gøre det nemmere for andre forældre, at finde svar på deres spørgsmål i stedet for, at skulle vente på at jeg får svaret pr. mail, Facebook ol.

Derfor vil der de kommende måneder komme en række indlæg, hvor du kan finde svar på en lang række spørgsmål.

I det første indlæg vil jeg se nærmere på spørgsmålene ”Autostol hvor…

 

Autostol hvor længe

Casper spurgte, hvor længe børnene skulle sidde i autostol. Han arbejder indenfor byggeri og kører tit i firmabil og med to store børn er det ved, at være problematisk at få plads til begge stole.

Det er faktisk ikke så nemt, at svare på, hvor længe børn skal sidde i autostol, da lovgivningen ikke går på alder, men på højde. Men tager vi udgangspunkt højden, er det 135 cm, som er lovkravet for, hvor længe barnet skal sidde i autostol.

Går spørgsmålet derimod på, hvor længe autostolen skal bruges kommer det også an på, hvilken størrelse stol barnet sidder i. Nogle autostole kan bruges længe, f.eks. 9-36 kg stolene, som bruges i ca 10 år, mens babystolen kun bruges i ca 1 år.

 

Autostol hvor længe sidde

Tue’s spørgsmål kan godt minde om Caspers om, hvor længe barnet skal sidde i autostol, men det gik faktisk på, hvor lang tid barnet måtte sidde i en autostol. Tue køre Danmark tynd og optager online kurser og for at være mere sammen med familien, er de nogle gange med rundt i landet.

Der findes faktisk ikke nogen regler for, hvor længe barnet må sidde i autostolen. Der er kun anbefalinger fra læger/sygeplejersker/fysioterapeuter og os autostol eksperter og så erfaringer fra andre forældre – men det plejer også at være rigeligt.

Jeg deler svaret op, da der er forskel på, hvor længe børn må sidde i autostolen alt efter, hvilken størrelse de sidder i:

I 0-13 kg. klassen – den første autostol – er det især vigtigt, at man ikke har barnet til at sidde for længe i autostolen. Her anbefales det max 45 minutter af gangen, hvis du køre hver dag/ofte. Hvis der indimellem sniger sig en længere tur ind, kan det godt gå, at barnet sidder 2 timer af gangen før der skal holdes 20 minutters pause og barnet kommer ud af stolen. Det er barnet ryg og nakke der belastes og i de første måneder er det bedst, at det ligger fladt (hvilket er svært i autostolen). Når barnet er blevet mere end 6 mdr. er det ikke helt så kritisk og du kan begynde, at tage på længere ture.

I 9-18 kg klassen – næste størrelse stol – er det ikke længere så kritisk. Du kan godt køre længere ture, men det anbefales stadig, at barnet kommer ud af stolen ved længere ture, så det ikke sidder for længe i samme stilling. Når barnet selv løber rundt og leger, kan det klare endnu længere ture.

I 15-36 kg klassen – den sidste stol – er barnet nu så stort, at der ikke længere er behov for specielle hensyn. Her kan du selv vurdere på, hvordan dit barn har det og hvor meget det kan klare. Nogle kan sidde i mange timer uden problemer mens andre sidder i få timer før ben og numse sover.

Fælles for alle grupperne er, at du lytter og ser på dit barn, da det ofte selv vil give udtryk for, hvor længe det kan sidde i autostolen.

 

Autostol hvor baby kan ligge ned

Anja havde læst meget på nettet, men ville være sikker på, at hun gjorde det bedste for hendes nyfødte baby. Derfor ville hun vide, om der fandtes en autostol, hvor baby kan ligge ned for så ville hun se efter den på black friday?

Der findes et par enkelte autostol, hvor barnet kan ligge ned, men det er ”sleepere”, som typisk bruges til for tidlig fødte, da der kan have større problemer med ryggen og derfor har brug for, at ligge ned i bilen.

Men der findes Römer Baby Safe sleeper, hvor barnet kan ligge helt ned. Stolen sættes fast med sele og inde i sleeperen er der seler til babyen og barnet er således spændt godt fast selvom det ligger ned i autostolen.

Samme koncept finder du i EasyLift, som kan lejes i babysam.

Det er her vigtigt, at forstå, at disse to modeller ikke må sammenlignes med boxette eller liftnet, som var moderne for en del år siden – de er ikke lovlige i dag – da barnet ikke er spændt fast med seler og de ikke lever op til gældende lovgivning.

 

Autostol hvor gammel

Kristina vil gerne vide, hvor gammel en autostol kan blive/må være før den skal skiftes. Hun har nemlig arvet en stol, men hvis den er for gammel, vil hun skifte næste gang hun får børnepenge.

Der findes ikke lovgivning eller regler på området, men der findes producenternes anbefalinger og anvisninger for, hvor gammel en autostol må være før den bør skiftes.

De fleste producenter skriver, at når autostolen er 7+ år skal man begynde at overveje om stolen skal skiftes. Det er plastisk delene i stolen, der begynder at blive møre i takt med at autostolen bliver ældre. Til sidst kan stolen ikke yde den optimale beskyttelsen og autostolen er blevet for gammel.

Det er dog typisk med de ældre stole, at man oplever dette problem. I dag kan man jo få 9-36 kg. stole, der kan bruges til barnet, er vokset ud af autostolen. Dvs. at autostolen kan bruges i 9-11 år før den er for gammel. Producenterne ville ikke lave stole, der kan bruges i så lang tid (størrelsesmæssigt) hvis de så ikke kunne holde til, at blive brugt, da 9/10 forældre ville bruge stolen til barnet var vokset ud af den.

Derfor er det også svært at sige 100% hvor gammel autostolen må være før den bør skiftes.

Du bør se på, hvornår den er købt, hvem der har haft den, hvordan den er blevet brugt og hvilken stand den ser ud til, at være i. På den måde kan du komme frem til om autostolen er blevet for gammel eller den kan tage et barn mere.

 

Autostol hvor i bilen

Birgitte kører rundt og leverer måltidskasser i en række lokale byer udenfor Randers. På vejen tilbage henter hun datteren på 2 år, der kommer ind på forsædet i bilen. Birgitte er i tvivl om det er sikkert nok med barnet på forsædet?

Der er lavet flere undersøgelser om, hvor det er sikrest at have barnet i bilen – forsædet, bagsædet (højre og venstre side eller i midten). Men resultaterne er forskellige og der er flere ting, der spiller ind. Nogle mener, at hvis barnet er på forsædet er det mere udsat. Dette skyldes at man som chauffør vil forsøge at dreje væk fra kollisionen og derved er passagersædet mere udsat og derved barnet. Andre har studeret ulykker og kommet frem til det modsatte.

Men som grund regel kan man godt sige, at barnet er sikrest på bagsædet ved fronttal og side kollisioner og man bør have barnet på bagsædet. Der er dog ikke noget i vejen for, at have barnet på forsædet og sådan kører vi også selv engang i mellem.

Så jeg vil sige, at ved de kortere ture, er der intet i vejen for, at du har datteren på forsædet, men ved de længere har du hende på bagsædet.

 

Bagudvendt autostol hvor længe

Søren spurgte, hvor længe børnene kan sidde i en bagudvendt autostol. Han havde nemlig vundet en valgfri autostol igennem hans a-kasse og konen mente de skulle vælge en bagudvendt autostol selvom sønnik allerede var 1 år og skulle i 9-18 kg stolen. Søren var i tvivl om, hvor længe sønnen kunne sidde i den bagudvendte autostol og det således ville være lidt spild, at vælge den som præmie.

I dag findes der to bagudvendte modeller – der er babystolen fra 0-13 kg og i-size stolene fra 9-18 kg samt enkelte modeller, der kan bruges helt til 25 kg. Dvs. du kan altså få autostole du kan bruge til barnet er 4-5 år. Det er således ikke længere et spørgsmål om, hvor længe barnet kan være i stolen, men næsten, hvor længe barnet gider sidde bagudvendt.

Men hvis i vælger en af i-size modeller fra 9-18 kg, som Maxi Cosi 2way Pearl eller Besafe Modular, så vil i kunne bruge den bagudvendt til barnet er ca 3-3½ år og så kan i vende den fremadvendt det sidste års tid – alt efter hvor stort jeres søn er.

De større bagudvendte autostole har længere ”levetid” end de babystolen og kan bruges i små 3 år. Det er derfor et godt valg og hvis i skulle få et barn mere vil det kunne bruge stolen bagudvendt allerede fra 8-10 mdr’s alderen og således have mere plads end i babystolen.

 

Babyindsats i autostol hvor længe

Camilla havde et kort og yderst relevant spørgsmål, som jeg faktisk ikke har fået før. Camilla elsker smykker og hendes datter gør også med smykker. Armbånd, halskæder og øreringe. Camilla’s svigermor spurgte Camilla en dag om det var sikkert, at datteren havde alle de smykker på i autostolen – kunne der ikke være en risiko for, at hun blev kvalt eller på anden måde hang fast og kom til skade.

Det er ikke noget jeg har tænkt over, men jeg ville ikke selv give et barn halskæde på i bilen. For det kan være svært, at holde øje med barnet hele tiden og hvis det sidder bagudvendt er det nærmest umuligt, at følge med i. Barnet kan komme til, at rykke i kæden, få legetøj ind i mellem kæden og halsen eller sluge noget af vedhængene.

Derfor vil jeg ikke anbefale, at give børn smykker på i autostolen når det ikke er muligt, at holde det under opsyn hele tiden.

 

Hvor høj uden autostol eller autostol hvor høj

Alexander ville vide, hvor høje børnene skulle være før de måtte sidde uden autostol. For selvom han havde læst en artikel med et citat fra mig var han kommet i tvivl.

Det er dog faktisk forholdsvis nemt at svare på, hvor høje børnene skal være før de må sidde uden autostol, da der i lovgivningen om autostole står;

”at børn skal være fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr indtil de er mindst 135 cm højde.”

Det er altså ligegyldigt om barnet er 6 eller 13 år – hvis det er mere end 135 cm højt må det sidde i bilen uden autostol.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at der findes flere forskellige autostole størrelser og børnene skal skifte størrelse undervejs mod de 135 cm for at leve op til lovgivningen da;

”Autostolen eller selepuden skal passe til alder, højde og vægt”.

Så bare fordi der står på en autostol, at den gælder til 105 cm. Er det altså ikke grænsen for, hvornår barnet er højt nok til at sidde uden autostol.

I den modsatte ende, er der ingen nedre krav for, hvor små/lave børnene skal være før de skal sidde i autostol.  Der findes dog nogle modeller, hvor barnet skal være mindst 45 cm før de må bruge stolen ellers er der ingen regler for, hvornår små børn skal være

 

Hvor længe kan Lus overleve i autostolen

Henriettes datter havde desværre fået lus og de fandt først ud af det da de kom hjem fra børnehaven. Datterne sad i autostolen og nu de bange for, at der er lus i autostolen og hun skal døje med det hver gang de har været ude at køre. Derfor vil de vaske betrækket i autostolen, så det kan blive helt fri for lus.

I behøver slet ikke være nervøse for, at hun skal døje med lus efter en tur i autostolen. De kan nemlig ikke overleve i autostolen og derfor dør de helt af sig selv. I kan dog sagtens tage betrækket af stolen og vaske den. Det kan man med alle autostole i dag.

Når i tager betrækket af og vasker det, er det vigtigt, at i lade det blive helt tør og således hænger det til tørre i længere tid inden i sætter det på autostolen igen. Ellers kan fugten godt trænge ind i materialerne og stolen mugne og blive dårlig med tiden – og det er værre end lus ?

 

9 gode spørgsmål – nu 5 bonus

Det var de 9 spørgsmål, som jeg havde valgt at tage med. Det var alle ”autostol hvor…” spørgsmål som jeg havde fået ind de sidste par måneder. Det er lidt blandet spørgsmål, men det er faktisk et meget godt billede af alle de spørgsmål jeg modtager hver uge.

Jeg har valgt lige, at tage 5 bonus spørgsmål med. Det er ikke direkte ”autostol hvor…” spørgsmål, men det er ”hvor finder/køber man xxxxx autostol”. Tror det eller lad hver – så er det faktisk også spørgsmål jeg modtager igen og igen selvom jeg synes de er besvaret ret mange steder her på siden.

Men nu tager vi dem lige en gang til så alle er med.

 

Hvor køber man en sikker autostol?

Det kan man gøre nærmest uendeligt mange steder. For de fleste autostole er sikre og de kan købes over alt.

Alle større baby webshops sælger autostole og i Danmark er der vel 30-40 webshops, der sælger autostole og sender til hele landet. Der er dog enkelte autostol modeller, flere i-size autostole, de ikke må sælge online og derfor skal du i en butik. Gå ind i den nærmeste Babysam, Ønskebørn eller Kærebørn og du vil finde en sikker autostol.

Hvis du blot holder dig til de kendte mærker, der også er med i autostol testen, så er du næsten sikret en god og sikker autostol. Det eneste du ikke bør gøre er, at købe en autostol, der ikke har været med i testen eller som har fået et dårligt resultat.

 

Hvor finder man en brugt autostol?

Du kan finde mange brugte autostole på dba.dk eller guloggratis.dk – derudover er der også mange som sælger deres brugte autostol på facebook. Du skal dog være meget opmærksom på stolen stand, historien og alderen på stolen. For der skal ikke meget til før den har taget skade og ikke længere kan beskytte dit barn optimalt.

Derfor anbefaler jeg altid, at man køber brugt autostole af familie og venner, som du stoler på og hvor du kender historien på autostolen.

 

Hvor finder man autostol test resultater?

Det gør du lige her på autostol.dk – vi har masser af autostol test resultater og vi har sågar de nyeste 2018 test resultater.

Derudover kan du også finde resultater på FDM og hos TÆNK – resultaterne kommer grundlæggende det samme sted fra og derfor giver det ikke meget mening, at se på de samme resultater flere gange. TÆNK har dog lidt mere med i deres test, men ikke SÅ meget mere, at det ændre opfattelsen af stolen og resultatet.

 

Hvor finder jeg den bedste autostol?

Det er svært, at sige, hvilken autostol, der er den bedste, da det ikke er nok blot, at se på test resultaterne og vælge den med højest resultat. Der er flere faktorer, der spiller ind og det er bl.a. derfor jeg bruger så meget tid på at rådgive jer forældre – så i får valgt den bedste autostol.

For at gøre det lidt nemmere for jer forældre er jeg gået over til, at finde de bedste i test autostole i hver klasse. Det er autostole, hvor jeg har set nærmere på testresultaerne, vurderet egenskaberne og funktionerne (tillagt værdi til dem der er brugbare for forældrene) samt set på forholdet i forhold til prisen.

Derfor vil i på siden kunne finde stole med ”mit valg 2018”, som er de autostole, der er særligt udvalgt.

 

Hvor finder man den bedste autostol guide?

Det spørgsmål jeg får allermest er hjælp til, at finde den rigtige autostol. Forældrene skriver barnets højde, alder og vægt og jeg skal så komme med input til valg af stol.

Da jeg får så mange ens spørgsmål har jeg valgt, at lave en autostol guide, der kan svarer på lige præcis dette spørgsmål. Den tager hensyn til alt det der er nødvendigt for, at kunne guide dig korrekt, så du faktisk kan bruge svaret til noget.

Det er således ikke blot en guide, som mange af dem, der findes rundt om på nettet, hvor de blot ser på test resultaterne og skrive en ”guide” ud fra det.

Derfor skal du være lidt påpasseligt med, at ligge for meget i de tests, da der ikke ligger dybere overvejelser bag dem.