Isofix – hvad er Isofix?

Photo of author
Written By Rasmus Ostenfeld Firla-Holme

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur pulvinar ligula augue quis venenatis. 

Isofix er to beslag, der sidder imellem sæderne i din bil og som sidder fast i bilens karosseri. I Isofix-beslagene kan du montere en autostol og derved opnå højere sikkerhed for dit barn. Isofix er international standard indenfor sikkerhed af autostole.

Du har måske hørt forhandlere snakke om Isofix. Sætningen: ”Autostolen har Isofix, som sørger for dit barns sikkerhed”, lyder måske bekendt. Hvis du er i tvivl om hvad Isofix egentlig er, eller hvis du bare gerne vil lære mere om Isofix og autostole, så fortæller denne artikel om alle de praktiske oplysninger vedrørende Isofix og autostole.

Fordele ved Isofix

For at se på hvor vigtig et Isofix system er, så kan en liste over fordele være hjælpsom:

  • Hurtig og nem installation/afinstallering af autostolen.
  • Ingen grund til brug af standard seler i bilen.
  • Solid og permanent forbindelse imellem bil og autostol.
  • Sidder autostolen forkert, så kan man ikke undgå at se/høre det.
  • Tip top sikker autostol i test.
  • Hoved og nakken bliver beskyttet i omfattende grad.

Isofix er en international standard indenfor sikkerhed af autostole. Det er blandt andet i Europa, at man kalder systemet for Isofix, men i andre lande kan den have andre navne. Blandt andet LATCH(USA), LUAS/Canfix(Canada) og systemet er også blevet kaldt for UCSSS. Det er vigtigt at pointere, at alle disse navne dækker over det internationalt anerkendte, og standard system for sikkerhed af autostole, Isofix – dog er det ikke sikkert, at en EU autostol ned isofix passer i et LATCH beslag i USA.

Isofix dækker alle grupper af autostole. Altså lige fra autostole til spædbørn op til børn på 12 år.

Udfra autostol testen, er det dog i alders grupperne 0-4 år, hvor isofix har den største betydning for sikkerheden.

Højere sikkerhed

Isofix er med til, at øge sikkerheden for dit barn. Det skyldes bl.a. den nemmere montering, der sørge for, at autostolen bliver monteret korrekt. Ved sele monteret autostole, er det 70% af autostolene, der er monteret forkert, hvor det kun er 4% af dem med isofix.

Derudover sidder stolen bedre fast til bilen og rykker sig ikke løs ved en kollision. Som det ses i testen af autostole, er det de bedst testede autostole også dem, som er monteret med isofix.

Montering af autostole med isofix

En autostol med Isofix sikkerhedssystem ”klikkes” og forbindes til bilens sæde. På den måde, så er autostolen sikret, og ryger altså ingen vegne. Isofix systemet holder autostolen stabil, så der heller ikke er afvigelser, når man kører bilen.

På billede ses, hvordan en autostol med Isofix monteres i Isofix forankringspunktet i bilen.Hvad er Isofix?

1. Autostol med Isofix

2. Fangearmen klikkes fast på forankringspunktet i bilen (5)

3. Den røde knap bruges til, at løsne autostolen fra forankringspunktet i bilen

4. Indsættelseguide til, at føre fangearmen korrekt på plads

5. Isofix forankringspunkt i bilen

Film om IsoFix montering

Du kan også se denne film om IsoFIx – her høre du om fordele/ulemper og ser, hvordan det installeres (filmen er på engelsk)

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=qL3c3hs9who[/youtube]

Du kan også se på Römer BABY-SAFE ISOFIX base, hvor du kan se, hvordan f.eks en IsoFix base fra Römer indsættes. Der kan også være IsoFix direkte på autostolen, hvilket bl.a. ses på Römer Safefix Plus TT.

Alle nye biler, efter at Isofix blev en standard i starten af år 2000, har mulighed for autostol montering med Isofix systemet. Derved er både autostolen blevet mere sikker, men det betyder også at dit barn er i gode hænder med et Isofix system.

Når du skal ud og købe en ny autostol, så er det vigtigt, at du kigger efter en autostol med Isofix systemet. Det er simpelthen bare bedre og mere sikkert for dit barn, hvis autostolen er monteret med Isofix systemet. Fordelene taler for sig selv, og der er ikke nogen grund til at se bort fra dem.

Find autostole med Isofix

Autostol ca. 0-1 år eller op til 13 kg.

Autostol ca. 9 mdr til 4 år eller 9-18 kg.

Autostol ca. 4-10 år eller op til 36 kg.